Baggrund
SENS motion måler via et indbygget accelerometer med en X-, Y- og Z-akse. Ud fra dataene har SENS udviklet en algoritme, der klassificerer den målte fysiske aktivitet til 9 forskellige aktivitetskategorier. En beskrivelse af disse aktivitetskategorier kan findes i denne artikel: Beskrivelse af aktivitetskategorierne.
Hvordan accelerometeret fungerer
Helt grundlæggende er acceleration en ændring i bevægelse, og det er netop denne ændring, som sensorens accelerometer registrerer. Det er den konstante tyngdeacceleration, der sørger for, at accelerometeret kan registrere vinkler.
I SENS motion accelerometeret er der tre akser, henholdsvis X-, Y- og Z-aksen. Z-aksen peger ind i planen.
Når sensoren sidder monteret på låret, vil Y-aksen være den ændring i bevægelse, der sker, når vi bevæger os fremad. Z-aksen vil være den ændring af bevægelse, der sker, hvis vi bevæger os til siden og X-aksen vil være, når vi sætter foden i jorden / løfter foden (langs benet).
Når du ser accelerometrets data på SENS motion websiden, vil de være kategoriseret med tre farver.
Ud fra accelerometrets data er det muligt at undersøge, om patienten/forsøgsdeltageren har været liggende, stående eller haft gangbevægelser.
Liggende
Når vi ligger ned, vil X-aksen være omkring 0. Alt efter hvilket ben sensoren sidder på, vil Z-aksen vise, om du ligger på højre eller venstre side og ligge i enten -1 eller 1, mens Y-aksen viser, om du ligger på ryggen eller maven.
Eksempel på at ligge på ryggen:
Eksempel på at ligge på siden:
Stående
Når de tre akser er i normal orientering, vil tyngdekræften trække 1G ned. Det betyder, at når vi står op, vil X-aksen være lig -1, mens Y-aksen og Z-aksen vil ligge i ortogonal plan med tyngdevektoren og være omkring 0.
Gang
Gang giver et rytmisk mønster, hvor X-aksen stadig vil ligge omkring -1 ligesom ved stående, men der vil være større udsving på alle tre akser, som kontinuerligt vil følge hinanden.
Træning
Høj intensiv træning / løb vil ligeledes have udsving, blot større. Jo højere intensitet, jo større ved disse udsving være.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.