Baggrund
Eksport af data foregår på vores web app: https://app.sens.dk/r/login
Vi anbefaler at bruge en internetbrowser som Mozilla Firefox på din computer. Du kan eksportere data i flere forskellige formater. Denne artikel indeholder hjælp til at eksportere data som:
Herunder er en guide til, hvordan de forskellige filtyper genereres. Nederst på siden findes en guide til download af filer til din enhed.
Eksporter i CSV-format direkte fra Patient oversigten på websiden
Hvis der ønskes at eksportere data i en CSV-fil, kan dette gøres direkte fra fanen ’Patienter’.
OBS: Filerne i CSV filen bruger dansk komma notation. Dvs. at decimaler angives efter komma ( , ) og værdier separeres af semikolon ( ; ). Ønskes engelsk komma notation med decimaler efter punktum ( . ) og værdier separeret af komma ( , ), skift da sprog til engelsk øverst på siden.
1) Klik på det grå ikon med en pil til venstre for patientens navn.
Herefter vil der åbnes en boks, hvor der er mulighed for at vælge, hvordan data ønskes summeret.
Der er tre muligheder:
- At summere data for en time ad gangen
- At summere data for hvert 15. minut
- At summere data for hvert 5. sekund (Ikke summeret)
De tre muligheder er afhængig af detaljegraden, der ønskes i databehandlingen.
2) Vælg hvilken, du finder mest brugbar. Du kan vælge mellem 'Summeret for hver time', 'Summeret for hvert 15. min' og 'Ikke summeret' (5 sekunders interval).
Note: Vær opmærksom på, at der kun kan eksporteres data ved denne tilgang, hvis der er sat en specifik start- og slutdato for patienten. Se her, hvordan du sætter de specifikke start- og sluttidspunkter for patienten. |
3) Du kan nu downloade dine filer fra "Files" menuen.
Eksporter data som PDF-filer
Data kan eksporteres som PDF-fil på tre mulige måder:
- Ugerapport fra sensor-siden
- PDF Average Report fra Patient-siden
- PDF Extended Report fra Patient-siden.
For alle rapporter gælder det, at de kan vise en oversigt på maks. 14 dage. PDF rapporterne er desuden særlig velegnede til at udlevere til patienterne selv.
Eksporter Ugerapport fra Sensor-siden
Under fanen ’Sensorer’ vælges hvilken sensor, du vil eksportere data fra.
1) Tryk på knappen eksporter.
2) Vælg PDF Report.
3) Vælg eksportperioden.
Herunder ses et eksempel på en ugerapport. Her kan der hurtigt og nemt fås et overblik over aktiviteten i de dage, der er eksporteret.
(Udklip af en ugerapport)
4) Du kan nu downloade dine filer fra "Files" menuen.
Rapporter fra patientprofil
Fra en patientprofil er det muligt at hente to rapporter, der viser en opsummering af patientens aktivitet. Her er det muligt at se patientens gennemsnitlige fysiske aktivitet pr. dag i perioden. Hertil vises også et donut/kagediagram og et søjlediagram for hver dag i perioden.
(Opsummering for hver kategori og donut/kage diagram) (Søjlediagram for hver dag i perioden)
Eksporter en PDF rapport ved at følge denne guide:
1) Åbn patientmenuen. Klik på det grå ikon med en pil til venstre for patientens navn.
2) Vælg den ønskede PDF rapport. PDF Average Report viser kun opsummeringssiden. PDF Extended Report viser også ugerapporten efterfølgende, hvor aktiviteten time for time hver dag i perioden vises.
3) Du kan nu downloade dine filer fra "Files" menuen.
Eksporter rå data
Under fanen ’Sensorer’ klikkes på den sensor, du vil eksportere data fra.
1) Vælg "Accelerometer" i menuen.
2) Tryk på knappen "Eksporter".
3) Her kan du vælge en CSV-fil eller Raw. For at eksportere rå data, vælg ’Raw’.
4) Vælg eksportperioden.
Note: Vær opmærksom på, at der kun kan eksporteres 14 dage af gangen grundet den store mængde data. |
5) Vælg også, om der ønskes Hex eller Binær som eksportformat.
6) Du kan nu downloade dine filer fra "Files" menuen.
Hex og Binært format: Forskellen på de to formater er, at Hex formatet benytter ASCII Hex med "new line" for hver 12 bytes. Formatet kan læses i et tekstredigeringsprogram. Binært format er derimod mere kompakt og kan indlæses i Python, R eller lignende.
Formatet er:
6 bytes = Unix tidsstempel i ms
2 bytes = X, signed 16 bit integer x 0.0078125 G
2 bytes = Y, signed 16 bit integer x 0.0078125 G
2 bytes = Z, signed 16 bit integer x 0.0078125 G
Range: -4G til +4G, 10 bit opløsning
Eksempel:
016C87D85F170022FFD9FFAC
016C87D85F6E0022FFD9FFAC
016C87D85FC50022FFD9FFAC
Eksporter CSV-fil fra accelerometer data
Under fanen ’Sensorer’ klikkes på den sensor, du vil eksportere data fra.
OBS: Filerne i CSV filen bruger dansk komma notation. Dvs. at decimaler angives efter komma ( , ) og værdier separeres af semikolon ( ; ). Ønskes engelsk komma notation med decimaler efter punktum ( . ) og værdier separeret af komma ( , ), skift da sprog til engelsk øverst på siden.
1) Vælg "Accelerometer" i menuen.
2) Tryk på knappen "Eksporter".
3) Her kan du vælge en CSV-fil eller Raw. Her vælges CSV.
4) Vælg eksportperioden.
Note: Vær opmærksom på, at der kun kan eksporteres 2 dage af gangen grundet den store mængde data. |
Du kan nu downloade dine filer fra "Files" menuen.
Download af data
1) Efter du har igangsat generering af dine datafiler som i ovenstående guide, vil filerne kunne findes i "Files" menuen i den øverste bjælke.
Mens dine filer genereres kan du se deres status i statusbjælken. Du kan åbne og lukke "Files" menuen som du vil. På den måde kan du generere fler filer samtidigt, så du hurtigt kan få downloadet de filer, du har brug for.
2) Når dine filer er genereret og klar til at blive downloadet, vil du se en blå prik ved siden af "Files" knappen . Klik på "Download File" for at downloade filen til din enhed.
Your file should now be downloaded to your device.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.